Aktiviteter

Levebrød sætter mennesket og brødet i centrum. Hvorfor spiser vi brød? Hvad betyder brødet i kulturelle sammenhænge? Hvordan bliver korn til surdej? Og hvordan bager vi et godt brød?

Levebrød er et samarbejde mellem en række skoletjenester i Ballerup, Furesø og Egedal kommuner. Vi har skabt en række aktiviteter der hver for sig og på sine egne præmisser sætter fokus på brødet i menneskets liv. Om måder at bage på og om, at forvandle de hårde sten til brød.

Der er aktiviteter til skolerne i Ballerup og Furesø kommuner, samt til dagtilbudene i Ballerup Kommune.

Aktiviteterne er tilpasset forskellige fag, som Madkundskab, Natur/teknologi, Kristendomskundskab, Dansk og Historie. Og de er tilgængelige i juni 2021, hvor I således kan arbejde med brøddet på en lang række forskellige måder.

I kassen til højre kan du se hvilke tilbud der er til netop din klasse. Vælg din kommune og find de tilbud I skal være en del af. Information om læringsmål, booking og tidspunkter finder du ved hvert enkelt tilbud.

Levebrød

Levebrød er et bidrag til den Åbne Skole og den varirede skoledag. Det er muligt at tage del i flere forskellige aktiviteter på tværs af udbydere, ligesom det er muligt at tage del i et enkelt tilbud og ellers bage igennem hjemme på skolen.

Med levebrød vil vi gerne se hvor langt omkring vi kan komme med noget så velkendt som brød: Hvilke kulturelle sammenhænge og biologiske mekansimer er på spil når vi taler brød?