Brød på bordet hele juni måned 2021!
Brød spises i hele verden. Fladt, rundt, aflangt, med og uden gær, groft eller fint. Tænker vi egentlig over, hvorfor vi spiser brød? Hvordan det blev opfundet? Eller hvordan det forarbejdes fra kerne til ovn?
Hvorfor er der så meget brød i sproget? At få brød på bordet, at slå for stort et brød op, at have salt til sit brød, at være brødflov osv.
Hvordan bruges brød i ritualer? Til måltider? Kan man sige noget om et menneske ud fra, hvilket brød hun spiser? Hvilke processer sker der, når et brød gærer? Findes der sundt og usundt brød?
Folkekirkens Skoletjeneste i Ballerup-Furesø Provsti vil i hele juni måned 2021 i et samarbejde med en række lokale kræfter, fagfolk og brød-nørder byde indskolingen og mellemtrinnet indenfor i bageriet til vores lokale brød-festival.
I en bred vifte af forløb udbudt af de forskellige kulturinstitutioner, kan eleverne prøve kræfter med maling af mel, bagning, smagning, borddækning, folkedans, surdejs-fremstilling og mikroskopi. I dette forløb vil de blive inviteret indenfor i kirken og høre om nadverritualet og smage på brødet. Book forløbet om brød og nadver hos os og supplér med forløb hos de andre
Vi ses i brødets verden i juni 2021!
Målgruppe: 4.-6. klasse
Fag: Kristendomskundskab, dansk, historie, biologi, madkundskab
Lektioner: 6-8
Periode: Juni 2021
Tilmeldingsfrist: 1. januar 2021.
Se mere på www.midtiverden.dk.